Takt og tone: en kommentar til telefonens brug i den spanske kultur

Hvorfor er det lige, at de i Spanien ikke praesenterer sig ved navn, naar de tager telefonen?

Istedet faar man et "Si???", og hvad kan man lige bruge det til? Spanierne selv er af den opfattelse, at man vel er klar over, hvem det er man ringer til! Jo men naar man arbejder i en virksomhed med 300 medarbejder (og telefonen deles af flere personer), eller man ringer hjem til en familie, hvor fx. baade far og soen har det samme navn (og jo.. det haender), saa er det altsaa ikke logisk!!! Jeg bliver stadig lige overrasket hver gang jeg bliver moedt med et "si???", og ved ik helt hvad jeg skal sige. Det bliver som regel til en blanding af, hvorfor jeg ringer og hvorfra...

Paa samme maade siger man heller ikke sit navn, naar man selv ringer...de fleste ved automatisk, hvem det er der ringer. Nu er det saa saadan, at det goer jeg altsaa ikke! Flere gange har jeg befundet mig i den pinlige situation at maatte spoerge om, hvem det er der ringer, og de fleste bliver virkelig overraskede og til tider direkte fornaermede. Saa er det jo godt, at man kan bruge den klassiske undskyldning; "jeg er jo udlaending" for at genoprette den gode stemning.

Hvad det er der goer spanierne i stand til at genkende stemmer i et saa ekstremt omfang, har jeg ingen anelse om, men maaske er det et extra telefongen, de er foedt med???