mandag den 18. januar 2010

Bryllup

I december sidste år tog vi beslutningen om at gifte os. Vi var begge enige om, at et traditionelt bryllup skulle det ikke være. Men et bryllup på rådhuset tiltalte os dog heller ikke.


Vi begyndte derfor at tænke alternativt. Ideen tog hurtigt form; en rejse til et eksotisk sted med strand, sol og varme – spørgsmålet var bare; hvor? Vi kiggede på forskellige destinationer og endte med at vælge Mexico. Næste skridt var så at finde en dato. Og hvorfor vente længere end højst nødvendigt?

Derfor gifter vi os d. 19. marts 2010 på det luksuriøse ”Le Blanc Spa Resort” i Cancún. Vi har 5 dage på dette skønne ”adult-only” hotel med butler, jacuzzi på værelset med plads til 2 og diverse lækre detaljer som VIP check-in, hovedpudemenu osv.


Brylluppet er der taget professionelt hånd om, da hotellet har stillet deres ”wedding planner” til vores fulde rådighed. Der er dog ikke så meget at planlægge, og det meste beslutter vi nok bare et par dage før. Dog er det bestemt, at brylluppsceremonien skal finde sted på hotellets terasse på stranden:



Efter brylluppet har vi yderligere 10 dage i Mexico – der er ingen planer udover ”at lave ingenting”, spise lækker mexicansk mad, danse salsa, slappe af i en hængekøje med en ”Mojito” eller to i hånden og ellers bare nyde ”at være to".


De få forberedelser er allerede i fuld gang, og der er nu kun 2 måneder til den store dag. Vi glæder os meget, og på trods af den lidt anderledes måde at gifte sig på, så er vi slet ikke i tvivl om, at det er det helt rette for os! En hyggelig, afslappende og romantisk dag, bare for os to!

9 kommentarer:

Michael Carøe Andersen sagde ...

Wow, tillykke med det!

Kristel Røstberg sagde ...

Høres kjempekoslig ut!! Gratulerer så mye! :)

June sagde ...

Michael, tak for det :-) Skal lige hoere, bor du paa Malta eller i DK?

Kristel, Tusinde tak! Alt vel i Norges land?

Annette i Barcelona sagde ...

Fantastisk... Stort tillykke.

Sådan ville jeg også vælge det hvis jeg havde en at gifte mig med... - Bare langt fra altid.. utraditionelt... og bare være 2...

Jeg glæder mig allerede til at læse om de fantastiske dage der venter... ;-)

Annette i Barcelona sagde ...

Der skulle altså stå Bare langt fra alting...

June sagde ...

Tusinde tak Annette! Ja, vi glaeder os SAA meget!

Der skal nok komme lidt billeder og tekst hen ad vejen :-)

Michael Carøe Andersen sagde ...

Hej June,

Jeg bor i London :) Min kæreste er fra Malta så vi var dernede til jul og nytår.

fisker & fernández sagde ...

Hey June, jeg er sgu' da langt bagefter! Et stort tillykke til jer, det bliver stort! Glæder mig til at høre mere :-D

Hvis i har ekstratid i MAD på ud eller hjemrejse må du lige sige til, så vi kan mødes til en brindis...

June sagde ...

Tak Pernille! Ja, vi glaeder os ogsaa meget og kan naesten ikke vente laengere :-) Vores ophold i Madrid er vist ikke paa mere end et par timer, saa vi maa have den brindis til gode :-) Haaber I har det godt!