lørdag den 19. januar 2008

Lidt af hvert...

Så er der lige pludselig gået en hel uge siden jeg sidst skrev her på bloggen. Tiden er fløjet af sted, først og fremmest fordi jeg er begyndt på mit nye arbejde, men også fordi vi befinder os i "sidste" fase af vores lejlighedskøb, så der er mange papirer osv. der skal tages hånd om. Tirsdag var der "officielt" besøg i lejligheden, og vi skulle tjekke, om alt var i orden og notere os mangler, fejl osv. Alt i alt har de gjort et flot stykke arbejde, og det var udelukkende småting der skulle rettes. Indenfor de næste to uger skal vi så endelig skrive under på, at lejligheden er vores (og bankens selvfølgelig!!!) og så får vi langt om længe nøglerne.

Den anden store nyhed denne uge er som nævnt, at jeg er startet på mit nye arbejde som Marketing Services Assistant i en multinational virksomhed, der hedder SNA EUROPE. Denne består af 5 "hoved" firmaer, og vores/ mit job er at markedsføre disse "brands". Geografisk er marketing afdelingen ikke samlet på et sted, men derimod placeret i tre forskellige lande. Dvs. jeg har kollegaer i Paris, Enköping i Sverige og at jeg selv og 4 andre arbejder i Irún i Spanien. Det har været en hård uge, men samtidig meget spændende. Alle har været søde og rare, og det virker til at være en virksomhed, som er seriøs og professionel (hvilket betyder meget i Spanien). Glæder mig allerede til næste uge, men det er nu alligevel også rart at kunne slappe af i weekenden oven på alle de nye indtryk.....

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

hejsa så er mutti på.Så dejligt at høre at job er fedt:)var ude at gå en laaaaang tur idag i storm.er alene nu,kjeld og majken nede ved mormor og leif en tur på golfbane så jeg er ved at tænke på 2 retters menu:) roastbeef med kartoffelsouffle og bønner med bacon og fransk marcell chokoladekage med vanillieis uhm! go fest i aften knus og kram

Anonym sagde ...

Nyt job? Jeg er en smule forvirret, har du skiftet igen? Det lyder under alle omstændigheder spændende og dejligt internationalt :-)

-June- sagde ...

Hej Pernille; ja har skiftet (igen, igen)...chanchen bød sig og kunne ikke sige nej :-)